Rikkes klasseværelse

Rikkes klasseværelse
Her på min Blog, kan du se og følge det, som jeg laver sammen med min 1-2. klasse.

Juleteater i 0.kl




Juleteater , af Rikke Jepsen-Sølvhøj 2010





Scene 1:

Nisserne ligger og sover. De bliver vækket af deres mor.

Nissemor: Så nisseunger, så er det tid til at stå op… det er december..

Nissemor, fortsætter med at vække ungerne, hun rusker lidt i dem.

Nissemor: Så er det altså op, julen står for døren og vi har travlt..Kom så
                 Tiske, Taske, Nisseline og Traske, op med jer.
Taske:        Ja ja vi kommer op nu…
Traske:       Mmmm, er der julegrød mor?
Nissemor: Nej det er der desværre ikke, ja jeg ved ikke om menneskene har glemt os i år… måske sætter de noget op senere..
Tiske:        Øv, hvor er de tarvelige.. de ved da vi ikke har spist i et helt år, og så gider de ikke engang at sætte grød op på loftet til os… jeg gider ikke bo her mere, hos de dumme mennesker… jeg flytter..(Til børnene): Er der en af jer, der vil ha en nisse boende? En der vil gi’ mig julegrød?
Nissemor:Ja så er det godt Tiske, du sætter dig lige ned igen.. du skal se det skal nok komme, og hvis de ikke sætter mad op til os så…
Taske:      Så driller vi dem, ik Traske?
Traske:     Jo vi gør, vi går ned og hopper i deres senge og spiser alle deres julesmåkager, hihi.
Nisseline:Jeg vil ikke drille nogen, det er tarveligt.
Nissemor:Det er godt Nisseline, du er en god lille nisse pige.
Nisseline:Mor vil du ikke fortælle os om dengang for 200 minutter siden hvor Jesus barnet blev født?
Tiske:        200 minutter siden.. (Til børnene): Det er da ikke 200 minutter siden han blev født, er det vel?
Nisseline:Jo det er, igås mor?
Nissemor:Nej Nisseline det er 2000 år siden han blev født..
Nisseline:Men det er derfor vi fejre jul ik mor?
Traske:     Jo det er det.. Nissemor vil du ikke fortælle om dengang han blev født … kom nu..
Taske:      Ja kom nu Nissemor, fortæl historien..
Tiske:        Ja så kan vi høre den mens vi venter på at få noget mad. (Til børnene): Vi I ikke gerne høre historie??
Nissemor:I har jo hørt den her historie 2000 gange..
Tiske:        Jamen det har børnene ikke..
Traske:     Hva for nogen børn?
Tiske:        Dem der sidder derude..(Tiske peger ud på børnene)
Nisseline:Jeg kan ikke se nogen..
Nissemor:Tiske kan se noget vi andre nisser ikke kan.. hun kan se mennesker.
Taske:      Det er snyd, det vil jeg også kunne…
Tiske:        Men nu er det altså kun mig der kan det.. haha.. men fortæl nu den historie…
Nissemor:Ja så pyt da… vi skal mange år tilbage… faktisk skal vi over 2000 år tilbage. Der var en engel der havde hørt fra Gud at Jesus snart skulle fødes.
Nisseline:Hvem er Jesus. Er det ham der med Josefine?
Nissemor:Nej Jesus skulle skabe glæde på jorden ..Lyt nu….. En dag så englen noget i sin kikkert oppe fra himlen..

Scene 2:

Engel1:      Nå, nå da hvor er der uroligt der er dernede.
Engel 2 :    Du er så fin i dag. Sker der noget særligt?
Engel 1:     Ja, ja jeg skal lige se.
Engel 3:   Jamen du kan da ikke se noget, når der er så mørkt på jorden.
Engel 1:   Jo da, den store Betlehemsstjerne lyser for os. Kan du ikke se den derhenne?
Engel  2:  Orv hvor er den smuk. Men se – hvem er det, der er dernede?
Engel 1:   Det er hyrder – som passer får ude på marken.
Engel 3:   De er så urolige – tror du de ved, hvad der skal ske?
Engel 1:   Nej ikke helt – men vi skal ned og fortælle det til dem.
Engel 2:   Er det i dag vi skal fortælle dem at Jesus er født?
Engel 1:   Ja –  det skal vi. Vi tager ned på jorden og fortæller dem det.

Koret synger:




Scene 3:

Nissemor: Og så kom Josef til Betlehem, trækkende med en ko med Maria ovenpå.
                Josef hvor bliver du af… kom nu ind
Josef kommer ind

Josef:       Men Nissemor.. det var da ik en ko jeg havde med
Taske:        Nej det var da ikke en ko, nissemor..
Nissemor:Nej sikke noget sludder selvfølgelig var det ikke det..nej Josef kom trækkende med et æsel og med Maria … Så gå lige ud igen Josef og kom ind igen.
Josef:       Jamen jeg har slet ikke noget æsel, for der var ingen der ville være æsel!
Nissemor: Så kom bare ind med Maria så..
Josef:       Okay
Josef:       Maria… kommer du…
Vi har fået lov at låne denne stald Maria, tror du det er godt nok?
Maria:     Det er fint Josef, bare jeg får lov at ligge lidt ned.

Josef får Maria ned og han ligger hende i høet.

Nisserne:


Nisseline: Hvad skete der så nissemor? Hvad med de engler du fortalte om der tog ned på jorden
Taske:      Fløj de,.. englene? I en helikopter?
Traske:     Nej det kunne de da ikke, der var da ikke flyvere dengang for 2000 år siden… hvor er du dum Taske..
Nissemor:Nej det var der ikke, og nu skal I være stille og tale ordentligt Traske, for ellers får I ikke resten af historien… hvor er Tiske nu henne?
Tiske: (råber fra salen) Jeg er her… jeg ser teater.
Nissemor:Kan du så komme her.. altså.. hvad tror du ikke menneskerne tænker når du farer rundt.., kom så her.
Tiske:        Ihhh, hvor er det kedeligt, jeg vil hellere sidde her.
Nissemor:Kom så her du, ellers er der ingen risengrød til dig i aften.

Tiske rejser sig og løber op til de andre nisser.

Traske:     Må vi nu høre resten af historien?
Taske:      Ja hvad skete der?
Nissemor: Jo nu skal i bare høre, hyrderne lå på marken…

Scene 4:

Tilbage til hyrderne.

Hyrde 1:  Hvad kigger du sådan efter, har du glemt dine briller?
Hyrde 2:  Jeg synes der bliver så lyst lige pludselig.
Hyrde 3:  Det har du ret i – hvad sker der?
Hyrde 2:  Se den store stjerne… det er det rene bling bling
Hyrde 4:  Gran i håret, aldrig har jeg set så flot en stjerne.

Englene står blandt publikum: (hyrderne laver karatespark)

Engel 1:   I skal ikke være bange. Vi er kommet for at fortælle jer at det er i dag at Jesus bliver født.
Hyrde 1:  Jesus, er det ham med hende der Josefine?
Hyrde 2:  Nej da, det er ham der skal sørge for at vi skal have julegaver hvert år!
Hyrde 3:  Fedt – men så må vi til Betlehem for at finde ham.
Hyrde 4:  Ja kom lad os skynde os.

Mand og kone kommer forbi

Mand 1:  Hvor skal I hen?
Hyrde 3:  Til Betlehem, Jesus er født.
Mand 2:  Jesus? Er det ham med hende der Josefine?
Hyrde 1:   Nej det er ham der med julegaverne..
Mand 1:   Sejt. Håber I finder ham.

Koret synger:


Engel 1:   Det virkede…. – Nu ved de Jesus er født og hyrderne er nu på vej til Betlehem for at finde ham.


Hyrde 1:  Se stjernen står over stalden derhenne, det er det rene bling bling..
Hyrde 2:  Over en stald – Gran i håret, jeg troede vi skulle til et slot.
Hyrde 3:  Ja det er mærkeligt  - at en der skal sørge for at alle børn i hele verden får julegaver hvert år bor i en stald.
Hyrde 1:  Det er da ikke Jesus der skal dele gaver ud.. det er da Julemanden. Hohohohoh… nå kom lad os gå derhen.

De går hen til Maria og Josef.

Josef:       Hvor er han gr… lille
Maria:     Ja det er en kær lille dreng. Han skal hedde..
Josef:       Ejnar?
 Maria:     Nej Jesus, det har Gud fortalt mig
Josef:       Gud… okay ja så er det klart.. helt sikkert Maria.. men det er et godt navn til ham. Hvem er det der kommer.

Hyrderne kommer ind.

Josef:       Hvad vil I, vi køber ikke ved dørene ?
Hyrde 1:  Stjernen lyser over jeres stald og englene fortalte os at her kunne vi finde Jesus…
Hyrde 2:  Ja Gran i håret, og det er ikke løgn.
Hyrde 3:  Det var en engle der sang og fortalte, at Jesusbarnet var blevet født.
Hyrde 4:  ja gran i håret –
Hyrde 1:  Okay I behøver ikke gentage jer selv. Hvor er ham Jesus, kan vi få ham at se.

Maria tager barnet op

Maria:     Her er han
Josef:       Det er Jesus..
Hyrde 2:  fint så har vi set ham. Kan vi så få den der jul?
Hyrde 3:  ja og gaver..
Hyrde 1: Slap lige af, I skal nok få jul. Men ikke uden nisserne..

Nissemor: Ja sådan gik det til at vi mennesker fik vores jul. Sådan cirka da..
Nisseline:   Skal vi ikke fejre julen med englene, hyrderne og Josef og Maria.?
Nissemor: Hey Maria, har I noget risengrød?
Maria:     Masser, kom I bare..

Koret synger


Ingen kommentarer:

Send en kommentar